Min cykel begravet i sneDet halvt sneklædte Danmark
Så fik vi den. Efter en noget langstrakt begyndelse til det der lignede forår vælter det nu ned med sne. Dog kun i halvdelen landet, i den anden halvdel er der plusgrader og ikke faldet et eneste snefnug. Her har det sneet for vildt, og det fyger så man skulle næsten tro, at sneen ville brede sig ud til alle hjørner i det lille ganske land. Min cykel var sneet inde i morges, men den havde jeg nu heller ikke tænkt at bruge i dag. Med mine gode vandrestøvler vader jeg gennem sneen til busstoppestedet, det er ikke alle busser der kom og ligesom jeg var tæt på at opgive at komme af sted med en bus kom 13´eren.
Turen i dag gik til Biblioteket Ørnevej, hvor vi skulle have besøg af en klovn og en masse børn til formiddag. Klovnen havde sendt mig en sms og spurgt hvordan det så ud. Jeg kunne ikke rigtig vurdere om jeg på stående fod bare skulle aflyse, for tænk hvis børnene allerede var på vej, de kom jo langvejs fra. Vi blev enige om at tage ind på Ørnevej og så tage det derfra. 13´eren kører langsommere end sædvanligt over knæhøje snedriver og det er så der står med sne ud til alle sider. Da jeg skal skifte bus ved Frederikssundsvej krydser jeg vejen, hvor jeg ved der ikke er fodgængerfelt. Cyklister cykler på vejbanen i hjulsporene, men det ser ikke nemt ud. Fortov og veje går flere steder ud i et, så også fodgængere vader rundt på må og få. Jeg krydser vejen og selvom der er biler tæt på er de ikke til fare, da de kører i det langsomme tempo. Desuden er bilisterne slet ikke i det sædvanlige sære humør, der aldrig kunne finde på at stoppe for gående i et fodgængerfelt, nej stemningen var en helt anden i dag, de var sådan anderledes betænksomme.
Jeg hensættes til gamle dage og der ruller en film for mit indre øje. Der kører sporvogne på vejene, cyklister der cykler og gående der vrimler ud og ind mellem sporvognene, der kommer i begge retninger. Et mylder. Sådan så bybilledet nu slet ikke ud, men jeg fik af en eller anden grund en lille snert af det. Måske var det stemningen?
Jeg ventede på Frederikssundsvej sammen med en masse andre ved busstoppestedet. Da den ene bus, stuvende fuld, kørte forbi uden at stoppe, opgav jeg håbet om at overhovedet at komme med de første 10 busser og begyndte at gå ned af Frederikssundsvej. Jeg havde sms´et løbende med klovnen, der også var forsinket og fik en sms om at han længere oppe af Frederikssundsvej var hoppet i en taxa med 2 passagerer. Klovnen fik øje på min røde jakke på vejen og fik chaufføren til at køre ind og samle mig op. Det viste sig at være passagerer, der alligevel skulle ind til byen og havde vinket klovnen med de 2 store kufferter hen til dem og spurgt om ikke han ville med op og køre. Hvad en ordentlig omgang sne ikke gør ved folk!
På biblioteket kunne vi hurtigt konstatere efter en rundspørge til institutionerne, at der ikke ville komme nogen i dag. Det var ærgerligt, ja, men det er da også hyggeligt.
I går aftes var det lige før jeg havde lyst at blive oppe hele natten for bare at følge snestormen fra vinduet, som om jeg var bange for at gå glip af noget, men det ville jo nok være blevet en anelse kedeligt i sidste ende. I morges vågnede jeg så op til snedækkede ruder, så jeg næsten følte mig sneet inde, ligesom der også hang store tykke istapper ned fra taget. Danmark er gået i stå stod der på pol.dk, men biblioteket var da åbent ligesom flere lånere kikkede forbi, så mon ikke det er at overdrive en smule?
Så fik vi den. Efter en noget langstrakt begyndelse til det der lignede forår vælter det nu ned med sne. Dog kun i halvdelen landet, i den anden halvdel er der plusgrader og ikke faldet et eneste snefnug. Her har det sneet for vildt, og det fyger så man skulle næsten tro, at sneen ville brede sig ud til alle hjørner i det lille ganske land. Min cykel var sneet inde i morges, men den havde jeg nu heller ikke tænkt at bruge i dag. Med mine gode vandrestøvler vader jeg gennem sneen til busstoppestedet, det er ikke alle busser der kom og ligesom jeg var tæt på at opgive at komme af sted med en bus kom 13´eren.
Turen i dag gik til Biblioteket Ørnevej, hvor vi skulle have besøg af en klovn og en masse børn til formiddag. Klovnen havde sendt mig en sms og spurgt hvordan det så ud. Jeg kunne ikke rigtig vurdere om jeg på stående fod bare skulle aflyse, for tænk hvis børnene allerede var på vej, de kom jo langvejs fra. Vi blev enige om at tage ind på Ørnevej og så tage det derfra. 13´eren kører langsommere end sædvanligt over knæhøje snedriver og det er så der står med sne ud til alle sider. Da jeg skal skifte bus ved Frederikssundsvej krydser jeg vejen, hvor jeg ved der ikke er fodgængerfelt. Cyklister cykler på vejbanen i hjulsporene, men det ser ikke nemt ud. Fortov og veje går flere steder ud i et, så også fodgængere vader rundt på må og få. Jeg krydser vejen og selvom der er biler tæt på er de ikke til fare, da de kører i det langsomme tempo. Desuden er bilisterne slet ikke i det sædvanlige sære humør, der aldrig kunne finde på at stoppe for gående i et fodgængerfelt, nej stemningen var en helt anden i dag, de var sådan anderledes betænksomme.
Jeg hensættes til gamle dage og der ruller en film for mit indre øje. Der kører sporvogne på vejene, cyklister der cykler og gående der vrimler ud og ind mellem sporvognene, der kommer i begge retninger. Et mylder. Sådan så bybilledet nu slet ikke ud, men jeg fik af en eller anden grund en lille snert af det. Måske var det stemningen?
Jeg ventede på Frederikssundsvej sammen med en masse andre ved busstoppestedet. Da den ene bus, stuvende fuld, kørte forbi uden at stoppe, opgav jeg håbet om at overhovedet at komme med de første 10 busser og begyndte at gå ned af Frederikssundsvej. Jeg havde sms´et løbende med klovnen, der også var forsinket og fik en sms om at han længere oppe af Frederikssundsvej var hoppet i en taxa med 2 passagerer. Klovnen fik øje på min røde jakke på vejen og fik chaufføren til at køre ind og samle mig op. Det viste sig at være passagerer, der alligevel skulle ind til byen og havde vinket klovnen med de 2 store kufferter hen til dem og spurgt om ikke han ville med op og køre. Hvad en ordentlig omgang sne ikke gør ved folk!
På biblioteket kunne vi hurtigt konstatere efter en rundspørge til institutionerne, at der ikke ville komme nogen i dag. Det var ærgerligt, ja, men det er da også hyggeligt.
I går aftes var det lige før jeg havde lyst at blive oppe hele natten for bare at følge snestormen fra vinduet, som om jeg var bange for at gå glip af noget, men det ville jo nok være blevet en anelse kedeligt i sidste ende. I morges vågnede jeg så op til snedækkede ruder, så jeg næsten følte mig sneet inde, ligesom der også hang store tykke istapper ned fra taget. Danmark er gået i stå stod der på pol.dk, men biblioteket var da åbent ligesom flere lånere kikkede forbi, så mon ikke det er at overdrive en smule?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar