Hvorfor lige Namusoke?

Det er efterhånden nogle år siden nu, men jeg har fisket historien omkring navnet frem fra mine gemmer i Word.
Dette er skrevet i februar 2003:

…. Namusoke

Ved I for resten, at jeg har fået et nyt navn?
NUWODU søgte om en arbejds- og opholdstilladelse til mig allerede før jeg kom til Uganda, men måtte rejse ind i landet med et turistvisum. Da jeg stadig ikke havde fået tilladelsen efter juleferien begyndte vi at rykke for det, da mit visum kun var gyldigt i 3 mdr. Geofrey turer frem og tilbage til Internal Affairs, processen er ufattelig langsom og de sidste par gange tog jeg med, for nu måtte der godt ske noget. Første gang kom jeg med mit pas, hvor der skal stemples og selv Geofrey regnede med, at vi kunne få det med igen med det samme. Men selvfølgelig ikke – vi er jo i Afrika. De sagde, at de havde brug for passet i 5 arbejdsdage. Vi tog ind til banken for at betale hvad det kostede, hvad er en normal procedure, for at sikre at pengene ikke bliver spist på kontoret! Vi gav dem én dag ekstra, og kommer efter 6 arbejdsdage. Det hele var klar, bortset fra nogle stempler. Jeg bad dem om at ordne det, mens vi stadig var der, men fik blot besked på at komme igen dagen efter. Der var bare ikke noget at gøre. Men dagen efter d. 31. januar - en halv måned til mit turistvisum udløb - lykkedes det endelig. Det var som jeg nu boede her ”rigtigt” og jeg var glad! Geofrey gav mig et ugandisk navn, nemlig Namusoke, som betyder regnbue. Jeg spurgte ham, hvorfor det skulle være lige det? Han mente, at jeg nu var blevet ugander, og oven i købet godt på vej til at skifte farve!
Den 31. januar er for resten min dåbsdag! ….

Ordforklaring:

NUWODU – National Union of Women with Disabilities of Uganda – min arbejdsplads i Kampala/Uganda i perioden 1.11.2002 – 31.10.2004
Geofrey – vores ”altmuligmand” i NUWODU
Internal Affairs – Indenrigsministeriet(i Danmark ville det være udlændingestyrelsen)

Lyd er en del af mit liv!

Ikke fordi jeg hører særligt godt, tværtimod, men den smule lyd jeg trods alt er blevet beriget med fra fødslen har jeg udnyttet til mindste decibel. Eller rettere den var sammen med mundaflæsning nødvendig for mig, da jeg havnede i en hørende verden, der talte et sprog der forudsatte at man kunne høre. Der er ikke gået en eneste dag uden at jeg har taget mine høreapparater på siden jeg som 3 årig fik dem for første gang. Senere fandt jeg vej til døves verden, hvor jeg tilegnede mig et nyt og nyttigt sprog, men høreapparaterne har jeg stadig, fordi lyd er og vil altid være en del af min identitet.
Jeg har besluttet mig for at ofre det dårligste øre, og se om jeg kan få ”skruet lidt op” for lydene med et Cochlear Implant(CI) og skal opereres på Gentofte Sygehus d. 16. august. Jeg er spændt, men selvfølgelig osse lidt nervøs. Men som de efterhånden mange ”der er kommet over på den anden side” siger, er det bare noget der skal overstås. Det seje træk kommer først efterfølgende, og når bare jeg er indstillet på det, så skal det jo nok gå på den ene eller anden måde. Jeg har endnu ikke mødt én, der har fortrudt indgrebet uanset udbyttet(…eller osse har jeg endnu ikke mødt dem). Jeg er ikke blevet lovet noget, der er simpelthen ingen garantier, men jeg er nysgerrig efter at høre om der skulle være noget jeg kan bruge!

Så er jeg endelig på igen efter et utal mislykkede forsøg eller rettere opgav jeg vist bare projekterne. Jeg har nu oprettet et nyt projekt, nemlig min egen blogger, hvor jeg vil blogg .... øh blotte mig, hvis det er det jeg har lyst til. I er osse velkomne til at mænge Jer på med Jeres kommentarer. Jeg forestiller mig, at jeg her vil dele mine tanker med Jer, her vil stå både stort og småt. Tiden vil vise om dette projekt så holder!

Go fornøjelse!