Den mystiske fugl

Der er flyttet en lyd ind hos mig, en højfrekevent tone, der kommer i intervaller med 2 – 3 minutters mellemrum eller måske lidt mere. Jeg har været på jagt i lejligheden for at spore mig frem til lyden, men forgæves, men så er det godt at få besøg af en hørende, der måske kan hjælpe.
Jeg fik besøg af Annet, der bliver forskrækket første gang hun hører den, netop som hun var kommet ind i entreen og vi går nu på jagt sammen. Hun siger det lyder som en fugl, og får lokaliseret lyden til at komme fra bagsiden af min soveværelsesdør, hvor min morgenkåbe hænger sammen med en stor papirspose.
Vi går ind i soveværelset og venter på at lyden kommer nok engang. Annet peger og siger den er der. Hvad er det? En fugl, siger Annet nok så overbevisende, men jeg tvivler nu alligevel, da jeg vidste at lyden havde været der i et par dage. Jeg har forleden haft vinduet stående vidt åbent en hel dag og tænker der måske alligevel skulle være en fugl, der er kommet på afveje. Annet prikker til papirsposen og siger, ja den er der, det lyder som om den græder og det manede simpelthen al min tvivl til jorden. Åh nej, tænkte jeg, og blev helt dårlig ved tanken om en totalt udmagret fugl, der forgæves havde skreget om hjælp og var ved at dø bare fordi jeg ikke fattede noget. Dumme mig.
Vi står og kikker på hinanden og jeg siger med hævet stemme: Hvad gør vi? Jeg kan ikke klare tanken om at skulle kikke ned i posen, men Annet mener jo hun har gjort sit nu hvor hun har lokaliseret lyden og går ind i stuen. Forståeligt nok. Jeg derimod bare bliver stående og aner ingen levende råd, men åbner vinduet i håb om at den med lidt hjælp vil være i stand til at flyve sin vej. Jeg tør ikke tage posen og lidt efter er Annet tilbage, modigt tager hun posen ned og skynder sig hen til vinduet, hvor hun ligger den med åbningen ud af vinduet.
Lyden kom igen, men et andet sted fra og Annet tager posen tilbage. Den er tom. Vi leder igen, men kan ikke finde den stakkels fugl. Annet mener nu, at lyden kommer fra entreen og ikke de tilstødende værelser, og vi kikker fortvivlet omkring, for her er ikke mange gemmesteder for selv en lille fugl. Der er ingenting i skohylderne og i kurven med sokker til gæsterne i min fodkolde lejlighed. Annet mener ikke lyden kommer fra loftet og vi bliver enige om, at den må være under gulvbrædderne. Vi opgiver og sætter os ind i stuen, men vi hører begge lyden gentage sig hele aftenen. Annet sover hos mig til næste morgen og hun hører den også hele natten. Jeg mente nu at det måtte være noget ikke-levende, men Annet mente stadig det kunne være en fugl eller måske var det et insekt hun synes hun havde hørt før. Jeg kan ikke lige komme på et insekt, der lever om vinteren og én der giver en så høj lyd fra sig, men hvad ved jeg om det?
Da Annet var gået igen, gik jeg op på tørreloftet med vasketøjet og her møder jeg naboen i færd med at hænge ditto op. Jeg benytter mig af lejligheden til at spørge om hun har hørt noget inde hos dem. Jeg fortæller hende historien om lyden og den mystiske fugl, og hun tager nysgerrigt med ned i lejligheden. Første gang hun hører lyden peger hun sporenstregs på brandalarmen i loftet og siger det er den. Den havde vi også kikket på, men jeg vidste at den plejede komme med en lang konstant hyletone, desuden mente Annet jo ikke den kom fra loftet. Min nabo fortæller mig, at sådan lyder det, når batteriet er ved at løbe tør for strøm. Det kunne Annet selvfølgelig ikke vide og jeg troede jo på hende, men så fik vi da endnu en ahaoplevelse.
Fuglen er fløjet.