Nu er det snart jul igen

Med duften af mandarinerne er julen kommet tættere på. Jeg kan nu høre lyden af jul, når jeg deler bådene. Jeg undres og fornøjes over lyde jeg ikke vidste eksisterede overhovedet.
Jeg får gåsehud, når jeg hører opvaskebørstens skrubben mod et skærebræt og må bide tænderne sammen, når jeg selv er ved at vaske en af slagsens op. Det er for mig noget i stil med negle mod en tavle. Jeg får helt fornemmelsen i fingrene og gåsehud bare ved tanken, det er så jeg må ryste med hænderne for at få følelsen væk. Jeg kan høre folks snøften, prusten og stønnen, når de bare trækker vejret almindeligt og trækker luft igennem næsen.
Jeg har lige set ”Uventet besøg” på DR1, og jeg undskylder mit tv-kiggeri med, at jeg må have noget lydtræning. Jeg ser indrømmet rigtig meget, særligt dansk tv for tiden, men det der ”uventet besøg” er som ”sporløs” ren følelsesporno. Det appellerer virker til tårerne og det var ikke nogen undtagelse hos mig. Tårerne nærmest væltede ud. Snøft og det var som om lydene forstærkede oplevelsen, så det nærmest fremkaldte gråden. Jeg blev helt pinlig ved det, og fra hvor jeg sad kikkede jeg ud af mit vindue ud i mørket, som for at tjekke om der var nogen der kunne se mig sidde og se tåbelig ud, selvom jeg efter et år her i lejligheden udmærket godt ved det ikke er tilfældet. Jeg skal ikke udsættes for flere af den slags i aften, men vil nu hænge et par hjerter op og finde nissen med katten frem, som min søster strikkede til mig, da vi var børn.